søndag den 12. februar 2017

En hvid lørdag


Lørdag den 11. februar 2017 - en hvid lørdag


På denne meget kolde februarmorgen startede dagen med at fylde bilen med varer, vi havde lige fået varer fra Hell Bunny til vores butik, så der var nok at pakke - og så en køretur til Vemmelev. Det var kold, bidende koldt....
 
Fordi vejret var bidende koldt, måtte der en kop kaffe til, da Henrik, Ludvig (vores mops) og jeg nåede frem til butikken.

Efter kaffen gik det så løs med at ordne butikken, hænge varer på plads, støvsuge og hvad der nu ellers skulle gøres inde kl. 10 - hvor vi åbner.

Der er altid lidt, som skal rettes på og ordnes i sådan en butik, og vi forsøger at gøre butikken så hyggelig, som vi kan, for at vores kunder føler sig velkomne.

Vi elsker at få varer fra Hell Bunny - det er god kvalitet og flotte varer, denne gang havde vi valg at få en skjortebluse "Freya Rose" i sort med smukke pink/grønne/beige blomsterflor på - den er virkelig feminin og elegant både til hverdag og fest, vi har selvfølgelig fået den hjem i str. 34 - 54. 

Så har vi fået en masse skørter hjem, det er vores deluxe skørt, som kommer herfra - det er virkelig lækkert og har masser af fylde. 




Sidst, men ikke mindst havde vi fået en fin serie konfirmationskjoler hjem "Eveline", som virkelig er både sød, enkel og elegant til den store dag, men også til efterfølgende en dejlig sommerdag. 




Den første kunde vi havde denne dag, var en ung dame, som skal giftes - hun havde bestilt en Izzy, skørt og sko til den store dag. -  Det hele skulle prøves - det var bare så hyggeligt. Jeg kunne fornemme hendes glæde og forventning til hendes store dag. Vi var alene i butikken, så vi fik en snak om bryllupsplanerne og tøjet og meget andet - super dejligt. Vores bryllupskunde var glad for tøjet, skoene - alt passede, og hun var yndig i sin kjole.




Lidt senere kom en af vores konfirmander, en sød ung pige som havde køb sin kjole, men havde set en af vores nye modeller, som hun hellere ville have. 

Hendes mor havde ringet og forhørt sig om det kunne lade sig gøre. Det kunne det, hvis hun kunne passe den størrelse, som vi kunne få kjolen i. 
Det var kærlighed ved første blik - og hun var super sød i modellen "Amou", og selv om den måske godt kunne have været lidt mindre, blev det den, hun valgte.






Men vi havde lige fået to andre modeller hjem ............... og nu de var hos os, skulle de også lige prøves. Ja, sådan en sød und pige er jo yndig i alt. Men hendes hjerte havde bestemt sig. Vi var så heldige, at vi godt måtte tage et par fotos af hende i kjolerne og måtte bruge dem til inspiration for andre unge piger.





Jeg spurgte ind til om mor også havde fået en kjole til dagen. Det havde hun ikke endnu - og som hun sagde " jeg er ikke en kjole pige" Vi talte lidt om, hvad man så kunne gøre, og jeg viste et par forslag. Nederdel og bluse, bukser og bluse mv., og jo det kunne godt være en mulighed. Mor var en slank dame, og jeg havde lige hængt en ny supersød kjole ud i butikken i hendes størrelse. Og jo den var fin, så fin at mor fik overtøjet af og prøvede den - den passede perfekt, og fruen så bare flot ud - så den blev det.



Til sidst kom en mor og datter - og hos dem skulle der også være fest, de manglede boleroer til begivenheden og drog af med to hvide Maria boleroer, vi pjattede lidt omkring begrebet " mor - så datter" . Jeg spurgte, om kjolen til den unge pige var fundet. Det var den ikke, så vi kigge på vores nye modeller til konfirmation og på andre festkjoler, Vi talte om at i dag så behøver kjolen ikke være hvid, - den kan sagtens være i lyserød, lyseblå eller en anden lys farve. De drog af med boleroerne og ville tænke over, hvad det skulle være - der var god tid, det var først til maj, festen skulle være. 





Dagen i butikken var slut, og det havde være en super hyggelig og god dag. Så Henrik og jeg fik vores mops (som skal bæres ind i bilen) pakket og kørte mod hjemmet, hvor der ventede eftermiddagskaffe og en leverpostej mad til Ludvig.


Ida/Team Lili-Marleen


1 kommentar:

  1. Thanks for taking the time to discuss this, I feel strongly about it and adore learning more on this topic. If possible, as you gain expertise, would you mind updating your blog with more details? It is extremely helpful for me.
    Kontakt os BY MIE
    DNYcph
    Dansk Copenhagen

    SvarSlet